GLA:D – slip af med dine smerter

Hvis du lider du af artrose/slidgigt, eller har smerter i hofte, knæ eller ryg kan et GLA:D-forløb lærer dig, hvordan du kan få et godt liv med artrose og mindske smerterne gennem træning.

GLA:D er et trænings- og uddannelsesforløb særligt udviklet til mennesker med artrose.​

Glad træning hos FysioDanmark

Når du træner, vedligeholder og forbedrer du både din bevægelsesfrihed og funktionsevne.

FysioDanmark og GLAD træning

GLA:D - Godt Liv med Artrose i Danmark

GLA:D har vist sig at være særlig effektiv til at mindske smerter og samtidig forøge funktionsevnen  hos deltagerne. Forløbet er baseret på principperne indenfor neuromuskulær træning, hvor fokus er at optimere belastningsforholdene i det ramte led og mindske smerterne. Med GLA:D oplever flere, at de helt kan undgå operation og får en øget livskvalitet.

Under forløbet vil kompentente og uddannede fysioterapeuter undervise dig i at tackle dine smerter med specifikke øvelser. Samtidigt sørges der for, at du får den nødvendige viden for, at du kan træne korrekt – uden at kroppen belastes yderligere. GLA:D-forløbet foregår på hold hos din lokale fysioterapeut og varer typisk 7- 8 uger. Her sørger vi for, at du kan træne i trygge rammer og får god vejledning, hvor der tages højde for dine udfordringer.

Find et GLA:D-forløb hos FysioDanmark Trekanten her 

gode råd til en sund hverdag

Følg med, når vores dygtige fysioterapeuter sætter fokus på forskellige temaer omkring fysioterapi, særlige problematikker og livsstil samt giver gode råd til en sund hverdag.

Læs mere og få inspiration på vores blog
Læs mere og få inspiration på vores blog
Læs mere og få inspiration på vores blog

Følg med på facebook

Fakta om GLA:D

GLA:D står for Godt Liv med Artrose i Danmark. Første kursus i GLA:D blev afholdt i januar 2013. Det er professor Ewa Roos og lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik, Søren Thorgaard Skou, som står bag GLA:D. Uddannelsen og træningen af patienterne i GLA:D følger den nyeste forskning indenfor området kombineret med tanker og ønsker fra patienter og fysioterapeuter. Alle er velkomne på FysioDanmark Trekantens GLA:D-forløb, både med og uden henvisning fra egen læge.

Er du medlem af Sygeforsikringen ”danmark”, kan du få tilskud til GLA:D.

De fleste FysioDanmark-klinikker kører GLA:D-hold flere gang om ugen.

Der køres forløb for knæ, hofte og ryg.

Fysioterapeuterne, som underviser i GLA:D har alle den officielle uddannelse.

Flere end 1200 fysioterapeuter er uddannet til at kunne undervise patienterne.

Flere end 40.000 danskere har allerede deltaget i et GLA:D-forløb.

Forløbet varer ca. 7-8 uger.